Børnehold:
Vi tilbyder en god og sjov kenpo- og kickboksningstræning for børn fra 8 år og opefter. Træningen vil byde på udfordring i balance, kondition, selvtillid og motorik. Børnene vil hurtigt føle en forbedring af deres evner og samtidigt blive mere sikre på sig selv. Der er desuden mulighed for at blive gradueret og deltage i børnestævner. Alle instruktørene har stor erfaring i børneundervisning, og træningen foregår i et sikkert og kontrolleret miljø.
Junior Hold:
Vi tilbyder træning i American Kenpo og Kickboksning for børn i alderen 12-15 år. Træningen vil være tempofyldt og byde på masser af udfordringer, blandt andet i balance, kondition, selvtillid og motorik. Juniorerne vil hurtigt føle en forbedring af deres evner og samtidigt blive mere sikre på sig selv. Der er mulighed for at blive gradueret og deltage i juniorstævner. Alle instruktørene har stor erfaring i juniorundervisning, og træningen foregår i et sikkert og kontrolleret miljø.
Begynder American kenpo:
Amerikansk selvforsvarssytem, som hurtigt giver begynderen simple redskaber, der kan anvendes i en reel overfaldsituation. Der er mulighed for graduering, seminarer og stævnedeltagelse.
Avanceret American kenpo:
Avanceret kenpo er fra 7. kyu og opefter. Her videreudvikles begynderens teknikker, former og sets raffineres. Træningen foregår i et langt højere gear og er tekninsk mere intensiv.
Motions-kenpo:
Holdet er meget motionspræget, hvor man ud fra kenpopensum, og anden inspiration, træner en række af forskellige teknikker.
Det er sjov træning, der foregår i et højt tempo. Træningen kræver ikke noget forudgående kendskab til kenpo eller andre fysiske krav.
Der er lagt stor vægt på fitness, styrke, kondition, smidighed og balance. Træningen er sjov og giver en god kondition.
Kamptræning:
Der er kamptræning hver tirsdag og torsdag. Her træner vi de enkelte elementer i kampen, samt taler strategier og principper. Samtidig er der deciderede kamprunder så man kan prøve alle tingene af. Inden du kommer til kamptræningen skal du lige snakke med din instruktør. For at deltage skal man minimum have: Tandbeskytter, skridtbeskytter, benskinner (og piger desuden brystbeskytter). Vi træner semi- og let-kontakt, men ikke fuldkontakt. Kampholdene er åbne for alle stilarter.
Kung Fu, Lan Shou Men Pai Shaolin:
Her har du mulighed for at træne en gammel krigskunst, som har mange traditioner og ikke kun ser på det ydre, men har en stor spirituel side. Lan Shou betyder 'Hænder der blokerer' og kan dateres ca. 300 år tilbage til Ching dynastiet.
Qi Gong og Tai Chi, Lao Jia Chen Shi Taijiquan:
Intern gongfu fra Wudang. Dette er den ældste overleverede taijiquan stil. Den har i de seneste århundreder holdt i ave af Chen familien, deraf navnet. Quan i navnet betyder direkte næve og opfattes som en kampstil.