Lan Shou Men Pai Shaolin Kung Fu
Lanshou oprinder fra Shaolin stilarterne. Det kan spores tilbage til starten af 1600 tallet men er formentlig ældre. Lanshous kendetegn er simple flydende bevægelser, lave spark og strakte arme.
Alle teknikker, der ikke har givet udøveren den største vinderchance mod en ekspertmodstander, er fjernet fra dette system. Alle anvendelser er afprøvede i kamp om liv og død, med og uden våben. Så sent som igennem 1900 tallet har udøvere med succes forsvaret deres liv med Lanshou. Så det har bestået tidens test, også mod de meget mere avancerede og komplekse nye systemer som TangLang og lign. Lanshou havde sin glansperiode for flere hundrede år siden og er i dag ikke længere populær i Kina. Lanshou har i dag to stilarter: en i Beijing og en i Shanghai. Vi laver den fra Shanghai.
American Kenpo
American Kenpo, der betyder ”Law of the fist,” er et selvforsvarssystem som blev udviklet af Edmund Kealoha Parker i starten af 60`erne.
I Kenpo lærer man at forsvare sig effektivt mod slag, spark, låseteknikker samt angreb fra flere personer på én gang og forsvar mod knive, pistoler og andet. Systemet er forholdsvis flydende og ekstremt kraftfuldt, ligegyldigt om man er stor eller lille. Da kenpo er en blanding af selvforsvar og videnskab tilpasser udøveren med tiden systemet til sig selv. Dette gøres blandt andet ved at træne forskellige fastlagte teknikker til hver bæltegrad. Kenpo er udviklet til at kunne bruges som forsvar i enhver situation, på gaden eller lignende, og kræver ikke stor smidighed for at kunne være effektivt. Udover teknikkerne trænes der også former og sets. Vores instruktører undervises og har tæt samarbejde med Huk Planas (10.dan fra USA) og Ingmar Johanson (5.dan fra Sverige).
Lao Jia Chen Shi Taijiquan
Intern gongfu fra Wudang. Dette er den ældste overleverede taijiquan stil. Den har i de seneste århundreder holdt i ave af Chen familien, deraf navnet.
Quan i navnet betyder direkte næve men forståes som kampstil. Taiji er navnet på en filosofi med et meget berømt symbol, nemlig yin og yang. I dette symbol kaldes det hvide for yang og det sorte for yin. Dette symbolerer dualisme; filosofien der siger at alt kan forståes som opbygget af to modsatte elementer. Disse elementer er ikke statiske men dynamiske og altid i bevægelse hvilket betyder at til nogle tider er der mest Yin nogle gange mest Yang. Ved udøvelsen af Taijiquan, vil man samtidig træne Qigong. Qigong er kinesisk yoga, og den dikterer at al bevægelse og al kraft skal komme fra hele kroppen; muskler, knogler, tanker ja alt. Inspirationen til dette kommer fra dyreverdnen. De fleste dyr bruger deres krop på en meget mere optimal måde end nogen mennesker er istand til uden Qigong træning. Taijiquan formerne kan udøves som qigong hvorved bevægelserne er meget langsomme, dette er et af kendetegnene for taijiquan og det som de fleste folk forstår ved taijiquan, langsomt. Taijiquan består af både selvforsvar og krigsteknikker. Dette ses kommer tydeligt til udtryk når formerne udføres i deres normale tempo, hvilket hovedsagelig består af bevægelser i normal tempo afbrudt af enkelte eksplosive udfoldelser af energi, fajin. Der er en 6-7 våben der hører til taijiquan, primært det lige dobbelt æggede sværd samt stav og spyd.
En typisk træning
Kenpo er bygget op af forskellige dele og derfor falder træningen naturligt efter disse. En typisk træning består af salutation, opvarmning, basis-træning, teknikker og formtræning.
Salutation/hilsen:
Hver træning startes og sluttes af med en traditionel hilsen. Dette gør vi af flere grunde: For det første er det tradition at hilse på denne måde, men endnu vigtigere er det, at det er med til at vise, hvem der er kenpo-udøvere, og hvem der ikke er. Hilsnen er også en måde at vise hinanden, at man nu accepterer, at man er en del af træningen, at man er opmærksom, gerne vil lære, og vil hjælpe de andre, så alle får det bedste ud af det.
Opvarmning:
Da kenpo er ren selvforsvar, forsøger vi at lave noget opvarmning, der lægger sig op af dette. Det kan være to mands kamp, hvor det gælder om at score point på sin makker; det kan være kamp med gummiknive; det kan være koordinationsøvelser eller mere traditionel opvarmning med løb, hop og sjip. Uanset hvad, er opvarmningen altid en blanding af kondition, styrke og koordination, så eleven fortsat kan udvikle sin krop og bevidstheden om denne.
Basis-træning:
I kenpo er der en kendt analogi: Hvis du skal lære at bruge et andet sprog, må du kunne forstå ordene det består af, og for at kunne forstå og danne ord må du lære bogstaverne. Basis-træning går ud på at træne "bogstaverne" i kenpo, at lære at beherske de enkelte bevægelser uden at skulle tænke på hele kroppen. Basis består af blokeringer, slag, spark, stande osv., og træning af disse er med til at gøre eleven mærkbart bedre. Jo bedre ens basis er, jo bedre er ens kenpo!
Teknikker:
Som skrevet ovenfor består kenpo-systemet af en lang række teknikker. En teknik er en række basis sat sammen til at virke mod et bestemt angreb. I alt består systemet af 154 teknikker fordelt på alle typer angreb: Greb, skub, slag, spark, låse, kølle, kniv og pistol. Gennem teknikkerne lærer eleven alle de principper og koncepter, kenpo består af, og som er med til hele tiden at sikre, at man bevæger sig hurtigst og med mest mulig kraft.
Form:
Til hver bæltegrad skal eleven kunne en form. En form er en række basis eller teknikker sat sammen i én lang flydende bevægelse, hvor kenpo systemets principper og koncepter tydeliggøres. Form skal på samme tid være æstetisk og kraftfuldt samt vise elevens forståelse, for det han eller hun har lært. Mange betragter form som noget ved siden af selve det kampsportsmæssige, men i kenpo er der ingen forskel på form og selvforsvar.
Kenposystemets opbygning
Bælter og grader:
Kenpo systemet har ni begyndergrader (farvede bælter) og ti avancerede grader (sorte bælter). Det tager en typisk udøver mellem 6 og 10 år at nå 1. dan (det første sorte bælte), hvis han eller hun træner regelmæssigt et par gange om ugen.
Principper og koncepter:
Principper og koncepter en stor del af kenpo-systemet. Et af de mest grundlæggende koncepter er "Economy of motion", der ganske enkelt betyder at alt overflødig bevægelse skal skæres væk for hurtigst muligt at opnå maksimal effekt.
Ligeledes er der kraftprincipper som skal sikre at der er maksimal kraft i alle slag, spark og blokeringer uanset størrelse og køn.
Parker/Planas Lineage
Da Edmund Parker (skaberen af kenpo) gik bort d. 15 december 1990, opstod der et stort tomrum i kenpoverdenen. Forskellige instruktører lancerede deres egne versioner af kenpo, og der findes i dag forskellige variationer af stilen. I Odense Kampsportstudio er vi en del Parker/Planas lineage med Richard "Huk" Planas som hovedinstruktør. Mr. Planas er en af de oprindelige drenge tilbage fra 60erne, hvor systemet blev sat sammen og skrevet ned. Han var med til at udvikle systemet, og der er nok ikke meget tvivl om, at han i dag er den største ressource, der findes. Dette ses også på hans tilnavne, som strækker sig fra "Instruktørernes instruktør" til "kenpoens encyclopedi." At være en del af Parker/Planas lineage stiller en række kvalitetskrav til klubben. Derfor har vi et tæt samarbejde med Mr. Planas selv og hans elev Ingmar Johansson, hvor vi mindst fire gange om året tager til Norrköping i Sverige for at få undervisning. Vi deltager også i og huser forskellige seminarer i løbet af året, som er med til at sikre, at vi konstant bliver bedre til kenpo.
Du kan læse mere om Mr. Planas og linjen på www.parkerplanaslineage.com