Lotus - Betydning og symbolik
Lotusblomsten er hellig i buddhismen. Den betragtes som blomsten over alle blomster, og ser man en, forstår man hvorfor. En lotus er en vandplante, der er enorm af størrelse. Dens skønhed virker næsten som af en anden verden, og den har været og er en vigtig del af det symbolske/religiøse sprog i flere religioner. De gamle egypteres solgud opstod fra en lotus, der flød på det tomme verdenshav.
I FeHe Dojo er netop lotusblomsten blevet valgt som symbol, fordi den har så mange betydninger, og fordi uanset hvilken form for kampkunst eller kampsport man dyrker, bør man være bevidst om det filosofiske og traditionelle aspekt af sin stilart. Hvad enten man træner kickboksning, kung-fu eller american kenpo har det alt sammen rødder i en tusindårig tradition, og lotusblomsten minder os om at vi ikke må glemme de traditionelle værdier som respekt, loyalitet og sindets velvære.
Sidst men ikke mindst vokser lotusblomsten i mudret og snavset vand. Den har en lang tyk stilk, der bærer dens knop op gennem mørket op til vandoverfladen, hvor den springer ud i uovertruffen skønhed. Dette kunne symbolisere rejsen gennem kampkunstverdenen, og den endelige forståelse af ens stilart. Vi mindes om, at vi alle har været begyndere engang, og vi mindes også om, at uanset hvilket grundlag vi starter fra, er den rene skønhed og formens essens altid et mål, der kan opnås.
Både i kampsport, kampkunst og krigskunst er det vigtigt at være sig sin krop bevidst. Det mentale er en vej til at have magt over det fysiske. Moderne studier i neurologi viser at tankens vilje er af stor betydning for, hvad kroppen er i stand til at udføre, men også for at skabe ro i sjælen. Lotus har også betydningen af det lille lys i mørket, altså det sidste håb, fightervilje og det aldrig at give op, uanset hvor stor modstanden er.
For at være den fuldendte kampkunstudøver er det vigtigt at have forståelse for, hvad man laver, men at kunne udføreteknikker med hjernen og uden raseri, det vil sige at kontrollere sine angreb, er lige så vigtigt.
Derfor spiller meditation en vigtig rolle. At kunne tømme sit sind for tanker og herefter reagere uden følelser, giver udøveren en mere optimal effekt og sætter ham ikke i en situation, hvor en anden skades.
Det at blomstre som kampkunstmenneske er en nødvendighed. Vi bør vide, hvad vi laver og hvilket formål, det har. Den bedste kriger kommer aldrig i kamp.
Skrevet af Helle Carlsen og Félix François Perrier
American Kenpo Karate - Styrker og
svagheder
Lotus, betydning og symbolik
Et seminar med Ingmar
Johansson 4. Dan i Kenpokarate
Foredrag om stress i selvforsvarssituationer